Søndag d. 28/3

Besøg af Nicolai Halken Skytte kl. 11-13

Billede
Nicolai er bagermester i Meyers Bageri og underviser i Meyers Madhus samt medforfatter til bogen "Meyers Bageri".
Han bager Kanelsnurre og Ølandshvedebrød mellem kl. 11 og 13. 
 
Kanelsnurre
Disse norske kanelboller skylder vi Morten Schakenda fra Bakeriet i Lom. Morten Schakenda er en af Norges bedste kokke, han valgte at forlade Oslo, pakke kokkeknivene væk og åbne eget bageri i den lille by Lom i Gudbrandsdalen.
 
Claus fortæller:
Siden jeg første gang smagte dem i forbindelse med en madkonferrence i Jotunheimen, har jeg ikke kunnet spise noget som helst, der smagte af kanel uden at tænke på Mortens boller. Hemmeligheden er dels hvededejen, der får sukker og smør så hatten passer, dels æltningen, snoningen og bollernes størrelse. Billedet taler vel for sig selv. Det vi har her er boller, der får barnet frem i selv de mest forhærdede voksne.
 
Jeg fik opskriften med hjem, men det lykkedes mig aldrig at få den helt, som jeg huskede den. Da jeg gik i gang med bagebogen, bad jeg min bagermester Nicolai Halken Skytte forsøge sig. Da det heller ikke ville lykkes for ham, var det eneste at gøre, at tage tilbage til den vidunderligt smukke Gudbrandsdal. Nicolai hoppede på flyveren og efter 6 timers busrejse fra Oslo ankom han om aftenen til Lom. Næste morgen kl. 4 stod han i bageriet hos Morten og ganske rigtigt var der en fejl i opskriften og nogle tekniske detaljer vi havde overset.
 
Ølandshvedebrød
Brød bagt på fuldkornsmel, som er malet på stenkværn – en behandling der opretholder kornets vitaminer og mineraler bedst muligt og bevarer kim og klid i det færdige produkt.
Et af vores mest populære brød - ikke uden grund!

Meyers Bageri

Nyeste bog af Claus Meyer og Nicolai Halken Skytte

Den 30/10 udkom Claus Meyers nye bog ”Meyers Bageri”
En grundbagebog med opskrifter på, hvordan man selv bager det bedste brød og de gode kager.
Foruden et indledende kapitel om mel, gær, dej­typer, hævning, æltning, bagning, tips, tricks, teknikker og gode redskaber, indeholder bogen over 70 opskrifter på alt fra rugbrød og hvedebrød til croissanter, æblemuffins og tebirkes.
Bogen er skrevet i samarbejde med Meyers egen bagermester Nicolai Halken Skytte.
Læs mere her
  • Tip en ven
  • Print
Claus Meyer Logo

Luk

Meyers Deli | post@meyersmad.dk | Telefon 33 25 45 95
credits